Como

Como

Skønt beliggende
Como ligger ved Como Søen, Lago di Como, i Lombardiet i Norditalien. Byen ligger omkring 45 kilometer nord for Milano, tæt ved grænsen til Schweiz. Como er hovedby i provinsen af samme navn. Como har omkring 83.000 indbyggere. Omkring Como har der tidligere været tradition for en stor silkeindustri. Byen var allerede i middelalderen et vigtigt handelscentrum. I dag har turisme fået en stadig større betydning for området. Byen huser en række pragtvillaer fra 1800-tallet, som det er en fornøjelse at betragte. Tæt på Como i den lille by Tremezzo findes den største samling af pragtvillaer, som området kan frembyde. Como er kendt for at tiltrække mange folk fra jetsettet og kendte personer, og bl.a. ejer George Cloney et stort hus her.

Udenfor Como
Ønsker man at røre sig, kan man tage til byen Menaggio, der er et glimrende udgangspunkt for vandre og cykelture. Desuden er det også muligt at stå på vandski. Nævnes skal også Bellagio, som er blevet kaldt Italiens smukkeste by. Om det er sandt, må overlades til den enkelte, men ingen kan benægte, at byen er absolut pragtfuld. Fra Bellagio er der en enestående udsigt ud over søens 3 dele, den nedre og øvre del af Lago di Como til venstre, og Lago di Lecco, som den nedre del til højre hedder.

Find billige flybilletter til Italien

Sådan køber du ejendom i Como, Italien

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Como

como-piazza-cavour-2

Comments

comments

No Comments

Post a Reply