Romeo & Julies by
Verona ligger ved floden Adige i Veneto regionen i Norditalien. Verona har omkring 253.000 indbyggere. Byen er en af Norditaliens mest fortryllende byer med adelspaladser, stille klostergange og ældgamle gader, og præcis så romantisk, som man forventer Romeo & Julies by må være. Verona kom under Rom i 89 f. Kr., og efter Romerrigets opløsning var Verona først østgoternes, og siden longobardernes hovedstad. Verona rummer et væld af monumenter og bygningsværker, der vidner om de gamle kulturer.
I dag er Verona et kulturelt kraftcenter, kendt for udendørs opera, kunst og kultur. Verona er desuden et moderne trafikknudepunkt med en betydelig industri, af bl. a., musikinstrumenter, kunsthåndværk, tekstiler og papir. En af byens absolutte attraktioner er den massive Arena. Et fantastisk amfiteater, der fyldes med tilskuerskarer på 20.000 eller mere, som nyder opera og teater under åben himmel. Den opførtes i det første årh. e. Kr., fødsel og lå dengang uden for bymuren. Ved en senere udvidelse kom arenaen til at udgøre en del af bymuren. I 1183 ødelagde et jordskælv meget af teatret, og som så mange andre steder gjorde befolkningen sit til forfaldet, ved at hente byggematerialer fra ruinen. Dette blev stoppet i det 16. århundrede, hvor man sågar restaurerede arenaen. Amfiteatret blev til at begynde med brugt til gladiatorkampe og til henrettelse af kristne. De blev brændt på bålet. Da disse forlystelser siden hørte op, benyttede man arenaen til formål som tyrefægtning, dueller, fægtning, opvisninger og udstillinger.
Udenfor Verona
Lige uden for byen ligger de berømte vinmarker Soave, Bardolino og Valpolicella, og i baggrunden ser man Lessini bjergene, de Små Dolomitters forrevne skråninger. Mod vest ligger den smukke Gardasø. Kun 15 minutter tager det i bil at nå Garda, men det er som at komme til en helt anden verden.
Få svar på dine spørgsmål om Verona og Italien – Deltag i vores store boligdebat
Hold dig opdateret om det sidste nye – tilmeld dig vores NYHEDSBREV
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Verona


No Comments