Tysklands ejendomssektor betragtes stadig i 2013, som en sikker havn, men markedsanalytikere er på vagt over de nuværende realkreditlån låneregler, der er undervejs.
Tysklands centralbank opfordres derfor til at overveje nogle foranstaltninger til afhjælpning af en overhængende ejendomsboble udløst af prisudviklingen og en strukturel svaghed i det tyske realkreditmarked.
Analytikere har påpeget den nuværende pantstruktur i Tyskland, der udsætter landets forbrugere og banksystemet for store tilbageslag, hvis en ejendomsboble pludselig indtræffer.
Joachim Dübel, en anerkendt finansieringsekspert, fortæller til Economist, at han frygter en “tysk version af Amerikas opsparing-og-låne krise i slutningen af 1980’erne.”
I en rapport fra November 2012 så Bundesbanken på spørgsmålet om foranstaltninger, såsom fastsættelse af en grænse for de lån, der skal erhverves i forhold til værdien af ejendommen, således at chancen for en ejendomsboble formindskes.
Rådgivningsfirmaet Empirica udtaler i en rapport, at investorer i Luxembourg og rusiske investorer, alle ser det tyske ejendomsmarked som værende et lukrativt og sikkert investeringsmarked.
The Urban Land Institute og PricewaterhouseCoopers udtalte endvidere i en nylig undersøgelse, at byerne München, Berlin og Hamburg stadig betragtes som bedste destinationer for ejendomsinvesteringer, så alt i alt er der fortsat en stor tro på det tyske ejendomsmarked – ejendomsboble eller ej.
No Comments