Hovedstad for Aquitaine-regionen
Bordeaux ligger i departementet Gironde i den sydvestlige del af landet. Bordeaux ligger ved floden Garonne, omkring 100 kilometer fra dennes udmunding i Atlanterhavet. Bordeaux har omkring 1 mio. indbyggere. Bordeaux er Aquitaine-regionens hovedstad og en interessant by i kraft af dens lange og brogede historie. Bordeaux blev grundlagt af Biturigi Vivisci-stammen tilbage i den keltiske tidsperiode. Byen har været besat af romerne, været udplyndret adskillige gange i den sorte middelalder, overlevet den engelske Plantagenet-slægts herredømme, hvorefter den blomstrede op i det 18. og 19. århundrede. De charmerende, befæstede landsbyer og slotte, der blev bygget, mens Plantagenet-slægten herskede, er interessante steder at besøge i hele regionen.
Vinmekka
Bordeaux er hovedbyen i vindistriktet med samme navn. Der produceres årligt 700 millioner flasker vin, heraf er 80 % rødvin. I slutningen af 1800-tallet blev Bordeaux ramt af vinlus, som åd vinstokkenes rødder og næsten stoppede vinproduktionen i distriktet. Først efter 1. verdenskrig begyndte vinproduktionen at komme rigtig i gang igen. Området omkring byen blev, og er stadig, et af verdens mest berømte og prestigefyldte vinområder. På de imponerende vinslotte dyrkes de fine og berømte vine som Sauternes, Médoc Graves, Fronsac, Bourg, og ikke mindst St. Emilion, De fleste château’er tilbyder vinsmagning og opfordrer besøgende til at smage deres produkter.
Lufthavnsinformation
Med bil: Du kan komme til Bordeaux lufthavn via Bordeaux ringvejen. Tag frakørsel 11 til lufthavnen.
Med bus: Busser kører mellem Bordeaux lufthavn og bymidten hvert 45. minut mellem kl. 07.45 og 22.45 uden for terminal B. Turen tager mellem 30 og 45 minutter.
Med taxa: Der er flere taxaselskaber, som kører fra Bordeaux lufthavn. Taxaholdepladsen ligger uden for passagerterminalen.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Bordeaux







No Comments