Består af 7 hovedøer
De kanariske øer er en øgruppe der ligger i Atlanterhavet ud for Marokkos kyst. Denne øgruppe består af 7 hovedøer, som er delt ind i 2 provinser:
– Las Palmas de Gran Canaria: med Lanzarote, Fuerteventura og Gran Canaria.
– Santa Cruz de Tenerife: med Tenerife, La Palma, La Gomera, og El Hierro.
Øerne og deres hovedstæder
– Gran Canaria (Hovedstad Las Palmas de Gran Canaria).
– Tenerife (Hovedstad Santa Cruz de Tenerife).
– Lanzarote (Hovedstad Arrecife).
– La Palma (Hovedstad Santa Cruz de La Palma).
– La Gomera (Hovedstad San Sebastián de La Gomera).
– El Hierro (Hovedstad Valverde).
– Fuerteventura (Hovedstad Puerto del Rosario).
På størrelse med Sjælland
De kanariske Øer har omkring 1,7 mio. indbyggere. Øerne er med et areal af 7273 km2. på størrelse med Sjælland. Administrativt er de Kanariske Øer opdelt i to provinser, der styres fra Santa Cruz på Tenerife og Las Palmas på Gran Canaria.
Udslukte vulkaner
De Kanariske øer er oprindelig en gruppe af udslukte vulkaner, og de små ubeboede øer er faktisk kun toppene af vulkanerne, der stikker op af havet. Det højeste bjerg i de Kanariske øer er det 3716 meter høje Pico de Teide på Tenerife. Den nærmeste ø, Lanzerote, er 108 km fra den Afrikanske kyst. De Kanariske Øer er kontrasternes land. Mange ting skiller sig ud, deriblandt solen, den frodige, oprindelige flora og fauna, de lokales gæstfrihed og fritidsfaciliteterne, samt udflugter til postkortagtigt smukke naturområder, bjergaktiviteter, golf, fiestaer, traditioner og gastronomi.
Klima
Med hensyn til klima er det svært at finde et mere behageligt område end De Kanariske Øer. Passat-vindene fører velgørende fugtige luftmasser ind til øerne, der animerer ånd og natur. Temperaturen forandrer sig kun enkelte grader i løbet af et kalenderår, så det føles som om, at der hersker evigt forår/sommer på de øer, der ser ud til at være strøget tilfældigt ud i havet. Gennemsnitstemperaturen er på 22 grader igennem hele året.
Strande
Varmt, klart vand giver øgruppens omkring 500 strande uendelige muligheder for afslapning og underholdning. En dukkert i december, solbadning under en høj vintersol, naturligt formede swimmingpools i havet, vandaktiviteter, er bare nogle af mulighederne. Øgruppen er det ideelle sted for alle, der ønsker at surfe, dykke, fiske, sejle, stå på vandski og specielt windsurfe. Hver ø er enestående, med vulkaner og skovområder, lavasletter og ørkenklitter, tågede dale og hundrede år gamle drageblodstræer, og det samme kan siges om strandene. Fuerteventura har enorme, uspolerede og mennesketomme strande med hvidt sand og turkisblåt vand. Der kan opleves slående kontraster på Lanzarotes kyster, med deres klipper, skjulte bugter og sorte, vulkanske sand. Sandklitter strækker sig helt mod syd på Gran Canaria og gør Maspalomas til en drømmedestination. Tenerife har brede, sandfyldte strande med roligt vand og alle former for faciliteter, mens Hierro, La Gomera og La Palma har smukke og unikke skjulte bugter.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra de Kanariske Øer
info@boligudland.dk . We will, as quickly as possible, investigate and correct this.
No Comments