Tidligere hovedstad
Cetinje er landets sjettestørste by, og har ca. 20.000 indbyggere. Fra 1360 til 1918 var byen hovedstad i Montenegro, som efter 1. Verdenskrig blev en del af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere. Da Montenegro blev en republik i Jugoslavien i 1945 gik titlen som hovedstad til Podgorica (Titograd). Ifølge Montenegros nuværende forfatning er Cetinje “hovedstad”, mens Podgorica er “regeringsby”. Præsidentens residens, nationalbibliotek, museum, arkiv og teater ligger således i Cetinje, mens parlament, regering, domstol, ministerier og ambassader ligger i Podgorica, der også er det uddannelsesmæssige og økonomiske centrum. Cetinje ligger i en højde af 670 meter over havet i Cetina-dalen under Lovèen-bjerget.
Læs nyheder om Montenegro
Lad BoligUdland finde din drømmebolig i Montenegro
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Cetinje



No Comments