Beliggende i Marokko
Ceuta ligger på en pynt på Marokkos kyst, hvor Gibraltar strædet munder ud i Middelhavet. Ceuta er et selvstyrende bysamfund under den spanske trone. Byen har 70.000 indbyggere, som er klumpet sammen på bare 19 km2. De spaniere som bor her er næsten mere spansksindede end noget andet sted, og er meget stolte over deres historiske fortid. Marokko har altid prøvet at få indlemmet området, men Spanien hævder at Ceuta aldrig har tilhørt Marokko og derfor skal forblive spansk. Byen blev grundlagt af fønikerne, men blev senere erobret at romerne. I 1415 blev byen portugisisk, men da Portugal kom under Spanien i 1580, blev området i stedet spansk. Det forblev det også efter de to lande blev adskilt i 1640. Marokko gør den dag i dag stadig krav på området.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Ceuta
No Comments