Chicago

Chicago

Smukt beliggende ved Lake Michigan
Chicago ligger i delstaten Illinois i USA’s midtvest, beliggende ved Lake Michigan. Chicago er USA’s tredjestørste by med 3 mio. indbyggere. Medtager man de nærtliggende amter i Illinois, Wisconsin og Indiana til Chicago Metro-området (Chicagoland), kommer indbyggertallet op på ca. 10 mio. Chicago har masser at byde på, især hvis du er til arkitektur, jazz og blues, shopping og spændende museer. Derudover ligger , en placering byen har forstået at udnytte ved at lade en del af havnefronten omdanne til parker, så Chicagos indbyggere har fået en række åndehuller med udsigt til vandet. Af samme grund er Chicago også en glimrende cykelby.

Blandt verdens mest indflydelsesrige byer
Chicago er en af verdens ti alfa-verdensbyer (verdens mest indflydelsesrige byer) iflg. Globalization and World Cities Study Group & Network. Byen er centrum for økonomi, transport og kultur i USA’s midtvest, og har længe været kendt i verden for dette.

Lidt historie
Byen . I løbet af syv år var indbyggertallet vokset til 4.000 på grund af tilflyttere fra New England og andre områder i det østlige USA. Den 4. marts 1837 fik byen sin egen administration, da den af staten Illinois tildeltes status som by. Byen var den logiske transportforbindelse mellem det østlige og vestlige USA ved hjælp af Great Lakes og flodsystemerne, og efter 1850 også jernbanerne. Med åbningen af kanalen Illinois and Michigan Canal i 1848 blev skibsfart fra Great Lakes gennem Chicago til Mississippi-floden mulig. Disse projekter gav forudanelser om Chicagos senere udvikling til hele USA’s transportknudepunkt. Senere blev Chicago kendt for sine mange mafioso, og en vis Al Capone kom til magten, og styrende byen med jernhånd, indtil han i 1931 blev sendt til Alcatraz for skattesvig. Han blev dog aldrig dømt for de mange mord, han angiveligt havde på samvittigheden.

Den store brand i Chicago og verdens første skyskraber
Det meste af Chicago brændte i 1871 i “The Great Chicago Fire”. På det tidspunkt var der ca. 300.000 indbyggere i byen. Branden blev så omfattende på grund af tæt bebyggelse. Både huse, kirker, fabrikker og teatre blev ødelagt. I alt blev ca. 17.500 bygninger ødelagt, 90.000 indbyggere hjemløse, og et dødstal på mellem 200 og 300 mennesker. Som følge af branden måtte det meste af byen genopbygges. Storbyarkitekter benyttede chancen til at løse flere af byens strukturelle problemer. Efterfølgende blev Chicagos arkitektur indflydelsesrig rundt omkring i verden. Verdens første skyskraber blev bygget i 1885, ved brug et avanceret stålskelet.

Fantastisk skyline
Kun få byer i verden har en sådan frodighed af arkitektoniske mesterværker som Chicago. Byens skyline er en perlerække af imponerende og særprægede skyskrabere. Sears Tower, der gennem mange år var verdens højeste bygning, er ikke til at komme udenom. Svimlende 443 meter er der til spidsen. Som besøgende kan man komme op til den 103. etage i 412 meters højde. I klart vejr kan man se hele fire stater fra toppen i form af Indiana, Michigan, Wisconsin og selvfølgelig Illinois. Chicagos arkitektur er dog meget mere end Sears Tower, og en bytur gennem downtown byder på mange andre fantastiske byggerier. Det kan anbefales at tage et River Cruise på Chicago River, hvorfra man kan nyde højhusene fra vandsiden. De mest iøjnefaldende bygninger er Tribune Tower fra 1925, hjemsted for avisen Chicago Tribune, og Marina City fra 1967 med de to karakteristiske højhuse, der ligner majskolber.

Eksklusive butikker
Chicagos eksklusive butiksstrøg kaldes Magnificent Mile, og er identisk med den nordlige del af Michigan Avenue nord for Chicago Floden. Her vrimler det med eksklusive butikker, og her viser de unge, smukke og rige deres nyeste modetøj frem. Et af Chicagos mest eksklusive butikscentre er Water Tower Place med mere end 125 butikker i den dyre ende.

Fantastisk natteliv
Chicago kultur og natteliv er alt andet end kedeligt. Er man til blues og jazz, fås det ikke meget bedre end i Chicago. Kvarteret nord for Chicago River, og i særdeleshed Rush Street, samt Clark Street og Lincoln Avenue, er den del af byen, der svinger mest efter mørkets frembrud. Her kan man vælge og vrage mellem spillesteder, barer, restauranter, natklubber, diskoteker, biografer, teatre, m.m. Vær i øvrigt opmærksom på, at der især om sommeren afholdes gratis koncerter i Grant Park og Millennium Park ud til Lake Michigan, foruden den årlige Chicago Blues Festival i juni og Chicago Jazz Festival i september.

Transport
Chicagos højbane er blot en af måderne at komme rundt i byen. De tre højbanelinier over jorden har farverne brun, orange og violet, men der findes også et par undergrundslinjer med farverne blå og rød og en grøn linje, som kører over jorden. Alle linerne mødes i Chicago Downtown, hvor højbanen kører rundt i en firkant oppe over gaderne, populært kaldet “The Loop”. Chicago er i øvrigt også en fin cykelby, især hvis man holder sig til områderne langs Lake Michigan, hvor de mange parker langs søbredden udgør optimale vilkår for cyklister.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Photos from Chicago

chicago-1-7 chicago-2-5 chicago-3-6 chicago-4-3 chicago-5-8 chicago-7-2 chicago-8-9 chicago-t-4

Comments

comments

No Comments

Post a Reply