Hyggeligt centrum
Grand Junction er en lille by med ca. 45.000 indbyggere. Grand Junction er beliggende i den amerikanske stat Colorado, ca. 320 km. sydvest for hovedstaden Denver. Byen har et stort shoppingcenter med alle de store butikskæder. I centrum ligger den gamle bydel med små hyggelige restauranter, cafeer og butikker. Det engelske ord Junction betyder mødested eller stedet, hvor f.eks. to veje mødes. I Grand Junctions tilfælde er der bare tale om to floder, Colorado og Gunnison-floden. De to floder flyder sammen í Grand Valley, og her ved dette flodmøde er Grand Junction skudt op som en nybyggerby, der opstod midt i 1800-tallet.
Fantastisk natur
Grand Junction ligger i Grand Valley, en frodig dal omgivet af høje bjergkanter, der populært sagt indrammer byen. Her dyrkes mange frugter ligesom Grand Valley har udviklet sig til et populært vinområde.
Byen har et utal af natur aktiviteter som f.eks. klatring, rafting i floderne, mountainbike, ski, golf og vandreture i bjergene. Lige i nærheden af Grand Junction ligger Colorado National Monument. Dette er et kæmpe område med vild natur, floder og bjerge. Her kan man se udsigter over bjergene, som man aldrig vil glemme, og foretage fantastiske hiking ture.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Photos from Grand Junction



No Comments