United States of America bliver til
Den første bekræftede europæiske landgang i det, der i dag er USA, blev foretaget af Christoffer Columbus, som besøgte Puerto Rico den 19. november 1493 under sin anden sørejse. San Juan. Ponce de León var den første bekræftede europæer, som ankom til USA’s fastland, da han gik i land i Florida den 2. april 1513. I Florida blev mange af de tidligste europæiske kolonier på USA’s fastland grundlagt.Franskmændene koloniserede nogle af de nordøstlige dele, og spanierne koloniserede det meste af det sydlige og vestlige USA. Den første vellykkede engelske bosættelse var Jamestown, Virginia i 1607, fulgt af pilgrimmenes bosættelser i Plymouth i 1620, derefter Massachusetts Bay-kolonien. I 1609 og 1617 slog hollænderne sig ned og grundlagde New Amsterdam i dele af det, som senere blev New York og New Jersey. I 1638 grundlagde svenskerne Ny Sverige i dele af det, som siden blev Delaware, New Jersey og Pennsylvania. Op gennem det 17. og tidlige 18. århundrede, etablerede England (og senere Storbritannien) nye kolonier, overtog hollandske kolonier og delte andre. Med delingen af Carolina i to i 1729 og koloniseringen af Georgia i 1732, var der tretten britiske kolonier i Nordamerika. Under kolonikrigen mellem Storbritannien og Frankrig mellem 1755 og 1763 voksede koloniernes selvfølelse stærkt, og en voksende utilfredshed med moderlandet om skattebevillingsret, kontrol med koloniernes handel og indenrigspolitik, udløste den Nordamerikanske Frihedskrig. Fredsslutningen i 1783 sikrede de 13 kolonier fuld uafhængighed under navnet United States of America.
Nybyggerne kommer
Mellem 1800 og 1850 næsten tredobles indbyggertallet i den nye nations, og nybyggere bosatte sig stadig længere inde på kontinentet. For bl.a. at få råd til udvidelsen af infrastrukturen i landet, deriblandt især jernbanenettet, blev i perioden 1830-1880 ca. 40 millioner vilde bisoner slagtet for at få deres skind og kød. Udvidelsen af jernbanenettet reducerede transporttiden for både varer og mennesker, og udvidelsen vestpå mindre besværlig for nybyggerne. Det øgede dog samtidig antallet af konflikter med indianerne om landet og benyttelsen af det. Tabet af bisonerne, som var en central ressource for indianerne, lagde også stort pres på de indfødte kulturer for at finde nye måder at overleve på.
Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Efterhånden som nye territorier blev indlemmet, delte nationen sig mere og mere på spørgsmålene om statens rettigheder. Et af de absolutte stridspunkter var udbredelsen af slaveriet, som havde været lovligt i alle 13 kolonier, men var sjældnere nordpå, hvor det var blevet ulovligt i 1804. De nordlige stater var imod slaveriet, hvorimod de sydlige stater anså modstanden for et angreb på deres levevis, da deres økonomi var afhængig af slavearbejde. Dette gjaldt bl.a. de store gods og plantageejere, hvor bomuld og tobak var nogle af de store indtægtskilder. Da det mislykkedes at løse disse problemer, og efter atAbraham Lincoln blev valgt til præsident i 1860, udtrådte flere af de sydlige stater af Unionen for i stedet at danne Amerikas Konfødererede Stater hvilket blev begyndelsen på den amerikanske borgerkrig. Unionens sejr i borgerkrigen i 1865 satte en stopper for slaveriet og afgjorde samtidig spørgsmålet om, hvorvidt en stat havde ret til at udtræde af unionen. Begivenheden var et centralt omdrejningspunkt i amerikansk historie og resulterede i en styrkelse af den føderale magt.
Immigranterne og industrialiseringen kommer
Efter borgerkrigen blev tilstrømning af immigranter til især USA’s nordstater større end nogensinde, hvilket også fremskyndede industrialiseringen. Sammen med høj toldbeskyttelse, opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvæsenet var det med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en stormagt. Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier, deriblandt anneksionen af Puerto Rico og Filippinerne efter sejren i den spansk-amerikanske krig, som markerede USA’s debut som stormagt.
1 verdenskrig
Ved begyndelsen af 1. verdenskrig i 1914, valgte USA at være neutral. Det varede dog kun til 1917, hvor USA hjalp til med at vinde over centralmagterne. Af historiske årsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig, selvom en betragtelig del af befolkningen, hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse, modsatte sig indblanding. For ikke at blive trukket for langt ind i europæiske anliggender ratificerede Senatet efter krigen ikke Versaillestraktaten.
Børskrakket på Wallstreet og efterfølgende depression
Igennem 1920’erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang, hvor landbrugets indtjening faldt, mens overskuddet fra industrien voksede. En stigning i gældsætningen og et opskruet aktiemarkedkulminerede i et børskrak i 1929. Børskrakket i Wall Street d. 24. oktober i 1929 er gået over i historien som symbol på den dybeste krise, verdensøkonomien nogensinde har oplevet. Dagen er også kendt som den sorte torsdag. Aktieejere på verdens største børsmarked i New York vågnede op til en dag, der gav et samlet tab på mange milliarder dollars. Panikken bredte sig som en steppebrand, da alle ville sælge deres aktier. Telefonerne brød sammen, handelssystemet kollapsede. Massevis af vantro, vrede og sønderknuste aktieejere samledes foran den statelige børsbygning på Manhattans sydspids. Kun få reddede deres opsparing, og mange mistede alt. Dette blev startskuddet på depressionen. Det tog 25 år, inden DOW var oppe på samme niveau som før krakket.
2 verdenskrig
USA var langtfra kommet sig over den krise som børskrakket på Wall Street startede, da USA i 1941 under 2. verdenskrig blev tvunget ind på de Allieredes side mod aksemagterne efter Japansoverraskelsesangreb på Pearl Harbor. 2. verdenskrig var den økonomisk set dyreste krig i USA’s historie, men den hjalp til at trække økonomien ud af depressionen, fordi den nødvendige produktion af militært materiel skaffede de eftertragtede job, og kvinder blev for første gang en stor del af arbejdsmarkedet. I løbet af denne krig lykkedes det forskere, som arbejdede for USA’s regering, at producereatomvåben. Det fik Japan at føle hen mod slutningen af 2. verdenskrig, da amerikanske fly kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Japan kapitulerede 2. september 1945, hvilket var enden på 2. verdenskrig. De eneste europæiske lande, USA formelt erklærede krig, var Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Tyskland kom USA i forkøbet, da Hitler 11.december 1941 erklærede USA krig.
Den kolde krig kommer
Efter 2. verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologisk kappestrid, der blev kendt som den kolde krig. USA forsøgte at udbrede liberalt demokrati og kapitalisme, mens Sovjetunionen omvendt forsøgte at udbrede kommunisme og en centralt styret planøkonomi. Resultaterne blev en række “stedfortræderkrige“, deriblandt Koreakrigen, Vietnamkrigen, den nervepirrendeCubakrise og den afghansk-sovjetiske krig.
Supermagterne dystede på flere fronter, og bl.a. opfattelsen af, at USA var tæt på at tabe rumkapløbet, fik regeringen til at lægge vægt på at elever skulle være dygtige i matematik og videnskab i skolerne. Det fik også den ambitiøse og liberale præsident John F. Kennedys til at have som mål, at få den første mand på månen inden udgangen af 1960’erne. Som bekendt lykkedes det i 1969.
Efter nogle hårde årtier oplevede det amerikanske samfund nu en årrække med konstant økonomisk udvikling. På samme tid blev diskrimination i USA, specielt i Syden, gradvis mindre, ikke mindst takket være en voksende borgerrettighedsbevægelse, anført af fremstående afroamerikanere som Martin Luther King Jr.
Skuespiller som præsident og verdens eneste supermagt
I 1980 blev den tidligere western skuespiller Ronald Reagan valgt som præsiden, og han blev genvalgt i 1984. I denne periode førtes en udenrigspolitik med fokus på samarbejde mod antikommunistiske lande, og ikke mindst bekæmpelse af kommunistiske regimer. Som undtagelse var Kina, som man udbyggede kontakten med. I Mellem – og Sydamerika ydede USA stor økonomisk støtte til fascistiske regimer mod folkelige oprørsbevægelser, bl.a. i Honduras og Nicaragua, hvor sidstnævnte frem til 1990 ansås for en hovedfjende, hvorfor contraerne støttedes.
1987 var et gennembrud for et til tider køligt forhold mellem USA og Sovjetunionen, og intensive forhandlinger førte til en aftale om fjernelse af atombærende mellemdistance- og kortrækkende raketter.
I 1989 vælges Reagans vicepræsident George Bush til præsident. Man ser et stadig voksende skæl mellem rig og fattig, og den stigende polarisering mellem dem, der får del i den økonomiske vækst, og de stadig flere arbejdsløse og lavtlønnede fører til stadig mere narkotikamisbrug og kriminalitet.
I 1991 ledede USA en FN-aktion mod Irak for at befri oliestaten Kuwait i samarbejde med bl.a. Golf-staterne, Syrien og Egypten.
Efter Sovjetunionens fald i 1991, betragtes USA betragtes som verdens eneste supermagt.
Præsidentvalget i 1992 blev overraskende vundet af demokraten Bill Clinton, hvis præsidentperiode har været præget af forsøg på, at gennemføre en ny socialreform for USA’s mange fattige. Siden midten af 80´erne voksende den offentlige gæld markant, og i 1993 passerede underskuddet 1 billion kroner og den samlede gæld var 1991 på 2700 mia $ svarende til mere end 15 billioner kroner. I 1994 trådte USA’s frihandelsaftale med Canada og Mexico, NAFTA, i kraft, men efter midtvejsvalgene, hvor republikanerne opnåede flertal i begge kamre, blev Clintons handlefrihed blevet væsentlig reduceret.
Terrorens frygtelige ansigt
Den 11. september 2001 er en absolut sort dag i amerikansk historie. 19 Al-Qaida medlemmer kaprede fire passagerfly. To blev fløjet ind i World Trade Centers tårne, mens et tredje styrtede ned i Pentagon-bygningen. Det fjerde fly styrtede ned i Shanksville, Pennsylvania, efter at passagerer ombord på flyet gjorde oprør. Efter terrorangrebet på WTC begyndte USA’s udenrigspolitik øjeblikkeligt at fokusere på truslen fra global terrorisme. Som et svar, begyndte USA’s regering under præsident George W. Bush en række militære og juridiske operationer, som blev døbt krigen mod terrorisme. Krigen mod terror begyndte 7. oktober 2001, da en USA-ledet koalition påbegyndte militære operationer i Afghanistan som førte til, at Taliban-regimet blev afsat i et forsøg på at ramme terroristgruppen Al-Qaida og dens lederOsama bin Laden.
I State of the Union Address afholdt i 2002, beskrev George W. Bush Nordkorea, Irak og Iran som “ondskabens akse,” og bekendtgjorde, at disse lande “udgør en alvorlig trussel mod USA’s og dets allieredes sikkerhed.” Senere samme år begyndte Bush-regeringen at presse på for at få væltet styret i Irak. Efter mange forgæves FN-resolutioner og efter Saddam Hussein konsekvent nægtede at bøje sig, invaderedeUSA og dets allierede Irak i marts 2003. Bush-regeringen forsvarede invasionen med, at Irak havde lagre med masseødelæggelsesvåben, og prøvede at skaffe sig atomvåben.[19] Efter invasionen blev der kun fundet et begrænset antal ikke-nukleare lagre, og Bush-regeringen indrømmede senere at have handlet på grundlag af fejlagtige efterretninger. Den dag i dag mener mange amerikanere som borgere verden over, at krigen i Irak var en fejl af dimensioner, og George W. Bush, står tilbage som en af de mest upopulære præsidenter nogensinde i USA´s historie.
No Comments