Hvar

Hvar

Duften af lavendel og rosmarin
Hvar er en ø beliggende centralt i Adriaterhavet ikke langt fra Kroatiens kyst, og har ca. 12.000 indbyggere.  Øen ligger som centralt knudepunkt for mange ruter, der krydser det østlige Adriaterhav. Hvar er en af de større øer, en grøn og blomstrende en af slagsen med duft af lavendel og rosmarin.

Charmerende by
Hvar lokker med middelalderlig charme, krystalklart vand, et hektisk forlystelsesliv og god mad på de mange hyggelige restauranter. En lokal specialitet er “Gregada”, der består af forskellige fisk og tilberedt med kartofler. Øen tiltrækker mange jetsettere i højsæsonen, der blander sig med det normale publikum på diskoteker og barer. Hvar har høj puls og et vildt natteliv i de varme sommermåneder.

Strande
Hvar har en lang historie af turisme bag sig. Allerede i 1868 blev de første turister lokket til øen af en gruppe personer, der ville markedsføre Hvar, som det perfekte rejsemål for turister. De var Europas første turistorganisation, og de har sørget for, at Hvar den dag i dag har mange tilbagevendende gæster år efter år. Eftersom øen er den mest solsikre langs kysten, udgør sol og strand en naturlig del af sit ophold. Man bader ved stenstrande, klipper eller ved store badetrapper. Øst for byen findes gode rullestensstrande, men de bedste findes på øerne Pakleni Otoci, som man kan komme til med taxabåd. Der findes dykkercentre samt surfing og sejlskoler for den aktive.

Find finansiering til din bolig i Hvar, Kroatien

Find informationer om Kroatien

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Hvar

hvar-byen-er-yderst-smuk-og-charmerende-2 hvar-byen-lokker-med-sin-middelalderlige-charme-1 hvar-der-er-masser-af-muligheder-for-snorkling-og-dykning-4 hvar-en-af-de-typiske-stenstrande-5 hvar-hvar-lokker-bl-a-med-sit-krystalklare-vand-6_1

Comments

comments

No Comments

Post a Reply