Koh Samui

Koh Samui

Beliggende i betagende natur
Øen Koh Samui ligger i Thailand Bugten, omkring 35 km. nordøst for Surat Thani på Kra Tangen. Koh Samui har omkring 47.000 indbyggere, og er med sine 228 kmpå størrelse med Møn. Koh Samui besøges af mange på grund af det milde klima, de hvide sandstrande og det turkisblå vand. Øens historie kan dateres mange tusinde år tilbage, hvor de første kinesiske søfarere slog sig ned på øen. Koh Samui er omgivet af hen ved 60 andre øer, deriblandt Ko Pha Ngan, Ko Tao og Ko Nang Yuan. Den centrale del af Koh Samui udgøres af junglebevokset bjerglandskab. Højeste punkt er Khao Pom, der rækker 635 m. over havets overflade. Koh Samui er 21 km. på sit bredeste sted, og 25 km. på det længste. Tværs over øen løber fra den østlige til vestlige side en bjergkam med vild vegetation og et utal af kokospalmer. Disse var sammen med landbrug og fiskeri indtil for få årtier siden de vigtigste indtægtskilder. Det behøves vel dårligst nævnes, at indtægterne fra turisme i dag er den absolut største indtægtskilde. Turismen startede for alvor fra 1980erne, og har gradvist fået større og større betydning.

Strande

Den mest kendte strand er Chaweng Beach, en 7 km. lang strand beliggende på østkysten. Det er også her, hvor størstedelen af de tilrejsende kommer. Det kan ses på hovedgaden Chaweng Road, som udover mange mennesker, byder på et væld af af kopivarer, skræddere og restauranter. De bedste strande på Koh Samui ligger på nordsiden og på østsiden. Lamai Beach på østkysten er sammen med Chaweng Beach de mest udviklede, og samtidig en af øens absolut bedste. De nordlige strande er mere “laid-back” med et generelt charmerende og autentisk miljø omkring små fiskerlejer. Man skal være forsigtig når man svømmer ud for kysten, da strømmen kan være meget stærk, og er skyld i mange drukneulykker hvert år.

Transport
Koh Samui har egen lille lufthavn. Der er gode flyforbindelser med såvel Bangkok, som det tager ca. 40 min. at flyve til, som mange andre byer i og udenfor Thailand.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Koh Samui

koh-samui-solopgang-over-koh-samui-6_1

Comments

comments

No Comments

Post a Reply