Lazio

Lazio

Beliggende imellem Appenninerne og det Tyrrhenske Hav
Med sine 17.203 km2, er regionen Lazio, to en halv gange større end Sjælland. Lazio har omkring 5,1 mio. indbyggere, og hovedbyen i Lazio er Rom, der samtidig er Italiens hovedstad. Provinserne udgøres af Roma, Viterbo, Rieti, Frosinone og Latina. Beliggende imellem Appenninerne og det Tyrrhenske Hav er Lazio et varieret område med vulkansøer, bjerge, kløfter, vingårde og olivenlunde.

Beboet i 60.000 år
I oldtiden hed Lazio, Latium og var beboet af latinere. Lazio har været beboet i 60.000 år, selvom de forskellige tegn på civilisation dateres tilbage til det 10. århundrede. Området havde gennem tiden udviklet sig til et sumpområde, men blev i 1930erne drænet, så Lazio er i dag et betydeligt landbrugsområde. Udover landbrug er servicefag, turisme og vinproduktion meget vigtige indtægtskilder for regionen. Det er herfra den kendte Frascativin stammer.

Varierende strande
Som så mange andre steder i Italien veksler kysten mellem klipper og sandstrande. Terracina mod syd har flotte sandstrande, og byen er samtidig tiltalende og meget charmerende. I Anzio er der mange sandstrande, og havet bliver først dybt langt ude, hvilket er ideelt for børnefamilier. Øen Ponza kan give selv de mest kræsne badegæster en god oplevelse. Her findes både sandstrande med meget fint, hvidt sand, samt gode muligheder for at dykke ved de mange klippeformationer.

Få svar på dine spørgsmål om Lazio og Italien – Deltag i vores store boligdebat

Lad BoligUdland finde din drømmebolig i Italien

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Comments

comments

No Comments

Post a Reply