Lyon

Lyon

Frankrigs næststørste by
Lyon er den næststørste by i Frankrig, og har ca. 1,9 mio. indbyggere. Den ligger ved sammenløbet af floderne Saône og Rhône, og den er hovedby for regionen Rhône-Alpes. Den blev grundlagt af gallerne som en tilflugtsborg (det galliske navn, lugdunum, betyder “Lugs borg”), men allerede kort efter Cæsars erobring af Gallien, blev der grundlagt en romersk by på stedet. Beliggenheden var fordelagtig, for den ligger ved en korsvej på handelsruterne til og fra Bretagne, Aquitanien, Italien og Provence. Da burgunderne havde lidt nederlag til hunnerne i slaget ved Worms i 437, søgte de tilflugt ved Lyon. De gjorde byen til hovedstad i 461, men området mistede snart selvstændighed og blev en del af frankerriget. Efter Karl den Stores død blev riget delt, og sønnen Lothar fik den midterste del med Lyon. Dette område blev senere til hertugdømmet Burgund, der havde sin storhedstid i højmiddelalderen. Efter 100-års krigen mellem Frankrig og England kom Lyon vedvarende under den franske konges herredømme, og byen har siden været udpræget fransk.

En guldgrube af arkitektoniske perler
Byens brolagte gader og moderne centre våger over en guldgrube af arkitektoniske perler. Fra romansk til renæssance, gotisk til barok.

Indfaldsvej til bjerge som vinmarker
Lyon er den vigtigste indfaldsvej til de snefyldte, franske alper. To af Frankrigs bedst kendte vinregioner, Beaujolais og Côtes du Rhône, ligger tæt ved byen.

Lufthavnsinformation
Lyon lufthavn, Saint Exupéry, ligger 30 km øst for Lyon.
Med bil: Kør ad A432 Syd, og følg derefter A43 ind i Lyon. Kørselstid 30 min.
Med bus: Satobus afgår lige uden for Terminal 2 til byens centrum hvert 20. minut mellem 6 morgen og 23 aften (04 7235 9496). Kørselstid 45 min. Pris 7 EUR.
Med taxa: Der holder taxaer uden for Terminal 1. Kørselstid ca. 30 min, afhængigt af trafikken. Pris ind til centrum er ca. 53 EUR.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Lyon

lyon-3 lyon-6 lyon-kig-over-byen-fra-ville-de-lyon-187x133-1 lyon-to-af-frankrigs-bedst-kendte-vinregioner-beaujolais-187x133-2

Comments

comments

No Comments

Post a Reply