Byen hvor Pablo Picasso stammer fra
Malaga har omkring 600.000 indbyggere, og er middelhavskystens største by. Malaga er beliggende i regionen Andalusien, og selve Malaga provinsen er på størrelse med Sjælland. Malaga har en lidt kedelig placering som én af Spaniens fattige byer med stor arbejdsløshed og kriminalitet. Malaga er spansk, med alt hvad det indebærer af infernalsk larm, snavs og dødsforagtende bilister, men også et forfriskende modstykke til de velpolerede og strømlinede feriebyer. Det moderne Malaga, byder dog på masser af shopping muligheder i moderne indkøbscentre, eller man kan ose rundt i de smalle sidegader, der er spækket med tapas barer og bodegaer. Pablo Picasso er byens mest berømte søn, og der findes flere gallerier, som udstiller hans arbejder. Man kan også besøge hans fødested i Plaza Merced, som i dag rummer et arkiv om hans liv og arbejde.
Over 3000 år gammel historie
Malaga har en mere end 3000 år gammel historie, og byen har været underlagt mange forskellige kulturer op gennem historien. På grund af Malagas beliggenhed, ved en af Europas ældste og vigtigste forbindelsesveje (ved Gibraltar-strædet) og afskåret fra det øvrige Spanien af Penibeticabjergene, har byen været koloniseret langt tilbage i tiden. Fønikerne gav byen det navn som den har i dag, og grækerne oprettede smukke kolonier som bl.a. Mainake og Torre del Mar. Siden kom romerne indlemmede området i deres imperium, men det var dog araberne, der efterlod det største aftryk. Den gamle bydel i Malaga bærer tydeligt præg af mere end 800 års arabisk indflydelse, og er en tydelig del af Malagas identitet.
Køkken
Man spiser man godt i Malaga, og valgmulighederne er mange. Især byens “pescado frito” (grillet fisk) og tapas kan varmt anbefales.
Strande
Malaga kaldes ofte hovedstaden på Costa del Sol. Costa del Sol har fine, velholdte strande. Den østlige del af Costa del Sol er mest klippeagtig, men vest for Costa del Sol, mod Cadiz, er kysten blevet meget udviklet. Torremolinos, Fuengirola og Estepona er attraktive feriesteder med rene sandstrande og et stort udvalg af hoteller og restauranter, samt en enestående vifte af underholdningsmuligheder. I Torremolinos bør man besøge la Carihuela, det oprindelige fiskerområde. Marbella er et lukseriøst ferieområde. Der findes få steder som kan slå Marbellas sportsaktiviteter: tennis i verdensklasse, søsport og golf, med mere end femten golfbaner. Det helt ultimative i kystlivet er Puerto Banus, stedet hvor man kan blive set og se verden passere. Se mere under “Costa del Sol”.
Færger
Man kan tage en færge fra Malaga til Melilla, som drives af Trasmediterranea (95 222 48 83). En kortere rute til Marokko går fra Algeciras til Ceuta (11 timer) og Tanger, via Gibraltar (21 timer), som drives af ISNASA (956 65 37 06). Der er dagligt flere færger, som afgår fra Benalmadena Port til Fuengirola og Malaga. Ring til Costasol Cruceros (952 44 48 81) vedrørende tider.
Lufthavnsinformation
Der er lavpris fly mellem Malaga international lufthavn og de fleste større byer i Europa herunder København og Billund.
Lufthavnstelefon: 34 952 04 84 84.
Med bil: Lufthavnen ligger 11 kilometer sydvest for Malaga. Følg skiltene, når De har forladt lufthavnsområdet. Der er parkeringsmuligheder tæt ved terminalbygningen.
Med taxa: Taxa’erne holder lige uden for ankomsthallen, men vær opmærksom på at der ikke tages for meget, ved at se på siden, der er påhæftet muren, som viser rejsemål og priser. Ellers kan taxaer hyres direkte på gaden, eller på bestemte holdepladser, og de viser et grønt lys når de er ledige. Turen ind til byens centrum tager ca. 20 minutter.
Med tog: Togstationen ligger 5 minutters gang fra ankomsthallen (llegados). Gå en etage op til afgangshallen (salidas), tag en hvilken som helst udgang og følg Ferrocarril-skiltene i højre side. De kan løse billet på toget. Togene kører hver halve time til Fuengirola mod vest, og Malaga mod øst. Hvis De skal til Malaga, så husk at stå af på den sidste station, Centro-Alameda, og ikke det forrige stop Malaga-Renfe, som vil føre Dem til hovedbanegården, som ligger godt 20 minutters gang fra byens centrum. Der er forbindelse mellem lufthavnen og byens centrum hvert 30. minut.
Med bus: Busser til Malaga afgår fra en holdeplads uden for ankomsthallen hver halve time (fra 6.30 morgen til 23.30 aften). Der går busser til alle kystens feriesteder, og dagligt adskillige til de indenlandske byer, bl.a. til Ronda, Mijas og Antequera, som De kan tage fra Malagas busstation på Paseo de los Tilos (95 235 00 61), eller fra de større kystbyer, som f.eks. Torremolinos og Calle Hoyo (95 238 24 19).
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Malaga



No Comments