Gemt af vejen mellem Adriaterhavet og Appenninerne
Marche har et areal på 9.693 km², og 1,5 mio. indbyggere. Provinserne udgøres af Ancona, Pesaro, Macerata, Ascoli Piceno og Urbino. Hovedby er Ancona. Vigtigste indtægtskilder er agerbrug, vin, tobak, fåre og kvægavl samt fiskeri. Gemt af vejen i et afsides hjørne mellem Adriaterhavet og Appenninerne er Marche en fortryllende, landlig sammensurium af gamle byer, bakket landskab og lange sandstrande. I tiden før Kristus var området beboet af Picenierne, en stamme som til sidst blev assimileret med romerne. Regionen nåede sit historiske højdepunkt i det 15.århundrede under Frederico da Montefeltro, hvis slot ved Urbino blev et af Europas førende kulturelle centre.
Noget for enhver smag
I dag kommer lige så mange mennesker til Marche på grund af strandene og byerne som pga. det bakkede uspolerede, indre land. Monti Sibillinis sneklædte toppe, som ligger i et pragtfuldt vandre- og skiområde, er specielt smukke. Der er mange smukke, livlige og spændende byer i Marche. Deriblandt regionens hovedby by Ancona med en del romerske seværdigheder som f.eks. ruinerne af et amfiteater. Ascoli Piceno, der er regionens andenstørste by, og som er smukt beliggende inde i landet på et højt plateau, omgivet af floderne Castellano og Tronto. Byen er usædvanlig smuk og stemningsfuld med sine mange skønne kirker og pladser. Her skal især nævnes den centrale Piazza de Popolo, der er en af de mest stemningsfulde gamle pladser i Italien. Numana, en sød, lille badeby med skønne strande i meget idylliske omgivelser, og med udsyn til områdets største bjerg, Monte Conero, er også et besøg værd. Urbino, som med rette kaldes en arkitektonisk perle, har fantastisk flotte renæssancebygninger og byen er en smuk oplevelse. Her har man ligeledes mulighed for at besøge den verdensberømte renæssancemaler Rafaels barndomshjem.
Godt køkken
Lokal kogekunst omfatter trøfler og bjergenes kraftfulde oste, møre skinker og salamier, olive ascolane (oliven fyldt med kød og urter) og brodetto, fiskesuppe lavet på forskellige måder langs kysten.
Strande
Marche er et fint udgangspunkt for en ferie med sol og strand. Der er både mulighed for at bade fra klipper, samt fra gode sand og stenstrande.
Find finansiering til din bolig i Italien
Få hjælp til beregning af din ejendomsværdiskat i Marche, Italien
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Marche
No Comments