Naxos

Naxos

Kykladernes største ø
Naxos er den største ø i Kykladerne, og har et areal på ca. 430 km2. Der er ca. 18.000 indbyggere, hvoraf ca. 6.000 bor i Naxos by, som er en hyggelig, flot og pulserende by. Siden 1200-tallet har Naxos by været øens naturlige centrum. Da herskede venetianerne på øen og lod det imponerende citadel bygge, som stadig troner på toppen af byen, omgivet af den gamle borg, Kastro.

Smuk natur og vin fra Naxos

Naxos er en særdeles frodig ø, med meget flotte naturscenarier. Ifølge mytologien levede vinguden, Dionyssos, på Naxos og lærte indbyggerne at dyrke vin, en kundskab som lokalbefolkningen udfører den dag i dag Vinen fra Naxos er kendt nær og fjern for sin kvalitet og gode smag. Lige så kendt er øens marmor, en af Naxos rige naturforekomster.

Strande
Strandene starter som perler på snor umiddelbart uden for Naxos. En efter en ligger strandene nedad mod syd i mange kilometer, og flere er blandt Grækenlands bedste. Her finder du bl.a. rigtig fintkornede og lavvandede strande. For dem som ønsker at være aktive findes gode muligheder for vandski og windsurfing. For den som bare vil slappe af og sole, findes rigtig hyggelige og næsten uberørte badebugte. Nævnes skal Plaka Beach, en af de smukkeste strande på Naxos.

Færge
Du kan sejle til Naxos fra Santorini, sejltid ca. 3-4 timer afhængig af bådtype. Der er ligeledes færgeforbindelser herfra til en lang række andre øer.

Læs om klimaet i Grækenland

Læs om den græske kultur

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Naxos

naxos-naxos-by-1 naxos-naxos-by-2 naxos-stranden-alyko-3

Comments

comments

No Comments

Post a Reply