På størrelse med Jylland i areal
Normandiet ligger i den nordvestlige del af landet, med kyster til Kanalen og Atlanterhavet. Normandiet består af to administrative områder, Basse Normandie og Haute Normandie. Caen er hovedby i Basse Normandie, mens Rouen er hovedby i Haute Normandie. Hele Normandiet er med sine 29.900 km2, på størrelse med Jylland. Området har omkring 3,2 mio. indbyggere. Vigtige havnebyer i Normandiet er Cherbourg og Le Havre, med færgeforbindelser til England. Normandiet er et frugtbart landbrugsområde, med husdyrhold og mejeridrift. Desuden er Normandiet kendt for frugtavl og fremstilling af cider og calvados.
En grøn og frodig region med en nordisk historie
I Normandiet finder man på en gang hav, byliv og landlig idyl. Normandiet er en grøn og frodig region, som udfolder sig mellem hav og skov Der er vel næppe noget område i Frankrig der er så tæt knyttet til de nordiske landes historie som Normandiet. I år 911, efter diverse plyndringer og erobringer, slog vikingehøvdingen Rollo sig ned her, og i Bayeux var nordisk det officielle sprog i tæt ved hundrede år. Mange stednavne vidner den dag i dag om dette tilhørsforhold. Måske blev vikingerne netop tiltrukket af et landskab der på mange måder minder om vores nordiske landes, når det er smukkest.
Strande
De normanniske strande er et kapitel for sig. Ikke sært at de i mange år var parisernes foretrukne feriested, og generelt er et populært turistmål.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Normandiet



No Comments