Italiens femte største by
Palermo er beliggende på Sicilien og hovedby i regionen. Byen ligger på en slette ved Palermo bugten, og har omkring 700.000 indbyggere, hvilket gør den til Italiens femte største by. Oprindelig er Palermo grundlagt af fønikere, erobret af romere 254 f. Kr., siden af arabere og sidst af normanner. Palermo hørte til kongeriget Neapel indtil 1860, da det blev indlemmet i Italien. Bybilledet i Palermo er spændende, og vidner om byens fantastiske historie og storhedstid, og man overraskes over den arkitektoniske forskellighed. I Palermo finder man f.eks. middelalderkirker med arabiske kupler, spanskinspirerede kirker og ikke mindst monumenter fra den store normanneræra.
Markeder med fantastisk udbud
Palermos markeder som f.eks. Vucceria og Capo er berømte i hele Italien for det fantastiske udbud af råvarer af fremragende kvalitet. Her finder du årstidens frugter og grøntsager i imponerende farver, store flotte tun og sværdfisk, blæksprutter, bundter af friske krydderurter, velduftende og farvestrålende blomster, dejlige oste, snegle, flotte kødstykker af gedekid, lam, gris, kalv og sådan kunne man blive ved.
Økonomisk og kulturelt centrum for Sicilien
I dag er Palermo det kulturelle og økonomiske centrum for Sicilien. Palermo har en vigtig havn med værftsindustri og eksport af vin, frugt, fiskeriprodukter og tobak.
Strande
Omkring en halv times kørsel fra byen findes særdeles glimrende strande med hvidt sand, og helt klart, blåt vand.
Få svar på dine spørgsmål om Palermo og Italien – Deltag i vores store boligdebat
Sådan køber du bolig i Palermo, Italien
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Palermo





No Comments