Den græske kulturs vugge og masser af gode strande
Peloponnesos er halvøen som strækker sig vest om Athen. Det er ikke nært så turistet som andre steder i Grækenland. Det er den græske kulturs vugge, og der findes mængder af spændende historiske steder som de klassiske steder Mistra, Sparta, Olympia og udendørsteatret Epidauros. Landskabet er smukt med høje bjerge og grønne frodige skove. Hovedbyen er Kalamata, en større by med godt 60.000 indbyggere. I de mange butikker i byen kan man købe oliven og andre produkter som området er kendt for. Byen har en ganske fin strand, og på spisestederne langs stranden kan man sidde og nyde den smukke udsigt over bugten.
Skønne badebyer – Værd at se nærmere på hvis man overvejer køb af feriebolig
Der findes utallige mindre badebyer som f.eks. Chrani og Petalidi. Chrani er en typisk lille græsk badeby med en stenstrand, som består af sand blandet med småsten. Petalidi (ca. 4000 indbyggere), ligger ca. 4 kilometer væk, og har sit centrum om et lille torv. Stranden er smal og består af småsten, men er ganske udmærket. Langs med stranden er der en lille strandpromenade.
Strande
Strandene på Peloponnesos er fantastiske, og man kan stadigvæk finde små badebugte, hvor man kan være alene en hel dag. På den vestlige side af Peloponnesos findes mange sandstrande. I syd findes sten-rullestensstrande. Langs Peloponnesos kyst finder du hyggelige byer og mængder af fine strande.
OBS!! Vær opmærksom på at Peloponnesos i 2008 har været hærget af kraftige skovbrande, og en del af øens skov og olivenlunde er brændt ned.
Læs om den græske geografi
Find din drømmebolig i Grækenland
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
No Comments