Adskilt fra fastlandet af et 370 meter bredt sund
Poros areal er på 30 km2, og øen har ca. 4.000 indbyggere. Poros hører til De Saroniske Øer, som ligger spredt rundt omkring Argolis-landskabet på Peloponnés-halvøen. Øen er adskilt fra fastlandet af et kun 370 meter bredt sund, som også har givet Poros sit navn, der betyder smal passage. Via sin beskyttede beliggenhed er Poros en af de roligere øer. Hovedbyen er Poros by, en idyllisk og meget romantisk by, som klatrer op mod klokketårnet på en af byens bakker.
Strande
Strandene på Poros består af rullesten og sand og ligger på sydkysten af øen, og der er sjældent høje bølger. Derudover findes der mange små og fredelige badebugter, hvor man næsten kan være alene.
Færge
Poros er kun beliggende ca. 2,5 times sejlads fra havnebyen Piræus (en del af Stor Athen). Derudover findes der flyvebåde, hvor sejltiden er nede på 1 time og 10 minutter.
Lej eller udlej bolig på Poros eller andre øer i Grækenland
Læs om det græske køkken
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Billeder fra Poros



No Comments