Santa Monica

Santa Monica

Opkaldt efter en spansk helgen
Santa Monica er en kystby i den vestlige del af Los Angeles, Californien, og har ca. 130.000 indbyggere. Byen grænser op til Santa Monica bugten, som er en del af Stillehavet. Santa Monica er opkaldt efter en spansk helgen, Santa Monica af Tagaste, da spanierne var de første europæere, der inspicerede området.

Opdelt i distrikter
Santa Monica er inddelt i en række distrikter, hver med deres unikke præg. Kun to blokke fra stranden findes “Main Steet”, hvor de lokale ynder at komme. I centrum af byen “Mid City”, har nogle af de store film og musikbrands som Universal Music, MTV og Sony til huse. Derudover er der flere museer og et sted, der hedder “Bergamot Station Arts Center”, som huser den største samling af gallerier på hele Vestkysten. I den nordlige del af byen findes “Montana Avenue”, som tilbyder luksus shopping over hele 10 blokke.

Engelske og irske immigranter har sat sit præg
Santa Monica har mange immigranter fra især England og Irland, hvilket kommer til udtryk ved at der er en hel del pubber i byen. Ligeledes er der store kolonier fra forskellige spansktalende lande.

400 restauranter at vælge imellem
Santa Monica byder på et overflødighedshorn af restauranter, godt og vel 400 findes der af slagsen. De fleste ligger i og omkring strandområdet. På mange af restauranterne er der dresscode i form af pænt tøj, og visse steder kræver sågar, at mænd har jakke og slips på. Hvis man ønsker et godt sted at samle appetit inden måltidet, så gå en tur langs “Palisades Park”, der bl.a. byder på flotte kig til havet. Langs den palmedækkede “Ocean Avenue” findes mange spisesteder med fremragende fisk og skaldyr på menuen. I nærheden findes “Ocean Park”, som er et hyggeligt område med caféer, gavebutikker, gallerier og flere spisesteder.

Klima
Vejret i Santa Monica er mildt med over 300 solskinsdage pr. år, og om vinteren ligger temperaturen i gennemsnit på behagelige 20 grader. Det giver selvsagt rigtig gode muligheder for alle slags af udendørsaktiviteter.

Strande

Den 5 km. lange Santa Monica Beach er kendt fra flere tv-serier som bl.a. Baywatch. Stranden har en pragtfuld beliggenhed lige ud til Stillehavet, og er af fin kvalitet. Ikke overraskende er Santa Monica beach besøgt af mange turister, hvilket kan gøre stranden noget “crowded” og kommerciel.

Lufthavn
Los Angeles lufthavn ligger kun 15 min. kørsel fra byen.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Comments

comments

No Comments

Post a Reply