Sevilla

Sevilla

Hovedby i Andalusien
Sevilla har omkring 700.000 indbyggere, og er hovedby i provinsen Andalusien. Byen gennemløbes af floden Guadalquivir fra nord til syd, og var den vigtigste havneby i Spanien indtil 18. årh. Sevilla er stadig en vigtig handelsby for olivenolie, vin og mineraler.

Rig historie
Sevilla har en rig historie, som også den dag i dag afspejler sig i form af romerske, kristne, mauriske og selvfølgeligt mere moderne bygningsværker. Det var fra Sevilla Columbus i 1492 stævnede ud med kurs mod den Nye Verden. Sevilla byder på masser af små krogede gader, torve og caféer. Der er mange charmerende områder og bygninger som det Centrale Santa Cruz, det gamle jødiske kvarter, det gamle kunstnerkvarter Triana, og den imponerende katedral med tårnet La Giralda for bare at nævne nogle få. La Giralda, en maurisk minaret fra det 8. århundrede, fremstår i dag som Sevillas vartegn. Katedralen i Sevilla er rent teknisk den største i verden, den påbegyndtes i 1402 og stod færdig 104 år senere. Katedralen er overdådigt udsmykket, og indeholder (måske) de jordiske rester af Columbus.

Traditionsbunden by
Sevilla og dens indbyggere har en forunderlig evne til at bibeholde sin tradition og kultur, hvilket bl.a. kan opleves i Påskeugen og en uges tid senere i den årlige byfest (La Feria de Abril).

Berømt for sine tapas
Byen byder på et hav af tapasbarer, og er berømt for disse. De findes især i områderne El Arenal og La Alameda.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Sevilla

sevilla-sevilla-har-omkring-700-000-indbyggere-og-er-hove-6

sevilla-torre-del-oro-8

sevilla-sevilla-er-bl-a-kendt-for-sine-mange-pladser-og-ar-1

sevilla-museet-for-kunst-2

sevilla-sevilla-en-smuk-aften-7

Comments

comments

No Comments

Post a Reply