Sofia

Sofia

En af Europas ældste byer
Sofia er hovedstad og den største by i Bulgarien med 1,5 mio. indbyggere. Den er beliggende i den vestlige del af landet, ved foden af Vitosha-bjergkæden, og den er det administrative, kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige centrum i landet. Det fortælles, at hovedstaden Sofia er opkaldt efter Sofia kirken. Næst efter Athen er Sofia at regne som Europas ældste by, og daterer sig tilbage til det 8. århundrede f.kr., da thrakerne slog sig ned her. Sofia har gennem tiderne haft mange forskellige navne, og der er stadig rester fra byens tusindårige historie. Historiske vartegn omfatter Boyana-kirken fra det 10. århundrede (en af de beskyttede bygninger på UNESCOs verdensarvliste), Alexander Nevski-katedralen (en af verdens største ortodokse kirker), og den tidligere byzantiske Skt. Sofia kirke. Måske er Sofia ikke Europas smukkeste by, men byens mange parker giver den et flot, grønt islæt.

Byen lå i ruiner efter anden verdenskrig
Efter anden verdenskrig lå byen nærmest i ruiner, men i dag fremstår centrum af byen restaureret.
Sofia er hjemsted for adskillige museer, deriblandt det Nationalhistoriske museum, det bulgarske Museum for naturhistorie, det Nationale militærhistoriske museum og det Nationale arkæologiske museum. Vitosha Boulevard, som også kaldes Vitoshka, huser adskillige modebutikker og butikker med eksklusive varer, samt udstillinger fra alverdens modedesignere. Sofias geografiske beliggenhed, ved foden af Vitosha-bjerget bidrager yderligere til byens specielle atmosfære.
Byen er rig på forskellige natklubber med et livligt natteliv, live begivenheder, pubber, mehani (Bulgariens traditionelle kroer), og restauranter.

Lufthavnsinformation
Sofia lufthavn er beliggende ca. 6,5 km øst for centrum af Sofia.
Med bil: Der er forbindelse til lufthavnen via Sofias ringvejssystem (E80 nordlige del, E79 sydlige del). Drej af mod centrum af byen ved afkørsel E80/E79. Der er tydelig skiltning til lufthavnen.
Med bus: Busrute 84 kører mellem Sofia lufthavn og universitetet i Sofia, som er beliggende i centrum af byen.
Med taxi: Taxier forefindes udenfor passagerterminalen.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Find billige flybilletter til Sofia og Bulgarien

Lej og udlej bolig i Sofia, Bulgarien

Billeder fra Sofia

sofia-centrum-af-byen-187x133 sofia-centrum-187x133 sofia-nationalteatret-ivan-vazov-187x133 sofia-parlamentet-187x133sofia-parlamentet-ved-aftentid-187x133 sofia-sofia-set-oppefra-187x133

Comments

comments

No Comments

Post a Reply