Tenerife

Tenerife

Spaniens højeste bjerg
Tenerife ligger i Atlanterhavet ud fra Afrikas kyst, og er en del af de Kanariske Øer. Den er ligesom de øvrige øer af vulkansk oprindelse. Der bor omkring 650.000 mennesker på Tenerife, og hovedbyen er Santa Cruz de Tenerife, der har ca. 250.000 indbyggere. Med sine 2025 kmer Tenerife lidt større end Lolland og Falster tilsammen. Det højeste bjerg på øen er Pico del Teide, der med sine 3718 meter over havet også er Spaniens højeste bjerg. Pico del Teide er også det første indtryk man får af øen, når man nærmer sin med fly. Lige meget hvor man næsten befinder sig på øen, så “holder Teide øje med dig”. Er man heldig, så er toppen dækket af sne, et virkelig flot syn. Vegetationen på øen er tørkepræget, ja næsten ørkenlignende.

Klima
Klimaet er gennemgående mildt og ensartet. Øernes beliggenhed i Atlanterhavet påvirker klimaet så der er et behageligt klima året rundt. De fleste foretrækker Sydtenerife, for der er man for det meste sikker på godt vejr. Sydsiden får betydelig mindre nedbør, da den ligger i læ for passatvindens regndannelse. Der er rig mulighed for få sig et dejligt lunt bad i havet. I månederne oktober-maj er der i gennemsnit 7 solskinstimer daglig, og vandets temperatur ligger omkring 19,5 grader.

Strande
I nord ved byen Santa Cruz mod San Andres finder man stranden Las Terisitas med sand, der er hentet fra Sahara. På sydkysten tæt ved lufthavnen er især Playa de la Tejita og Playa del Medano ved Punta Roja gode badestrande. På vestkysten er der bademulighed langs kysten helt op til Adeje. Der findes både strande samt mulighed for at bade fra klipperne.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Tenerife

tenerife-toppen-af-bjerget-teide-6

tenerife-stranden-las-vistas-84

tenerife-stranden-cristianos-86

tenerife-kig-mod-teide-80

tenerife-der-er-gode-muligheder-for-de-snorkel-og-dykkerin-87

tenerfie-stranden-playa-de-las-teresitas-83

tenerfie-et-af-mange-betagende-bjerglandskaber-man-kan-opl-1

Comments

comments

No Comments

Post a Reply