Umbria

Umbria

En grøn region
Umbrien har et areal på 8456 km2, og ca. 830.000 indbyggere. Regionen udgøres af provinserne Perugia og Terni. Hovedby er Perugia, og vigtigste indtægtskilder er agerbrug, vin, industri, elkraft og turisme.
Denne grønne region byder på store søer, smukke bjerge, vinslotte, imponerende klostre og katedraler.

Beboet siden det 8. århundrede
Regionen blev beboet i det 8. århundrede f. Kr. af umbrierne, en fredsommelig bondestamme, og senere blev regionen koloniseret af etruskerne og romerne. I middelalderen etablerede lumbarderne et hertugdømme centreret omkring Spoleto. I det 13. århundrede var det meste af regionen præget af uafhængige bystater, indtil 1860, da Italien blev en samlet union.

De gamle byer – Værd at kigge på hvis man overvejer køb af bolig i regionen
De gamle byer er Umbriens stolthed. I Perugia, som er regionens hovedstad, og i de mindre områder Gobbio og Todi, er der mange romanske kirker, paladser og middelalderlige “kringelkroge”. I Spoleto er byen præget af store middelalderlige monumenter, og nogle af Italiens ældste kirker. I egnen omkring Spoleto er der en blanding af landområder og betagende, traditionelle landsbyer. I byen Assisi, som emmer af historie og smukke bygningsværker, findes en af Italiens fineste romersk-katolske katedraler. Af andre historiske, smukke byer, som også er kendte for deres vinproduktion, er Montefalco og Orvieto.

Kendt for sit gode køkken
Umbrien er berømt for sit gode køkken, der ofte har et vist rustikt præg med dejlige råvarer. Regionen er kendt for sine fremragende trøfler og lækre svampe, og linserne fra Castelluccio er en anden berømthed. Ligeledes er deres saltede kød og andre delikatesser fra gourmetbyen Norcia samt oste fra bjergene meget kendte.

Find mæglere med boliger til salg fra Umbrien og andre regioner i Italien

Boliger til salg i Umbrien og andre regioner i Italien

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Umbrien

umbrien-de-meget-smukke-landskaber-kendetegner-egnen-3

umbrien-et-af-mange-smukke-landskaber-5

umbrien-spoleto-en-lille-perle-1_1

umbrien-typisk-umbrisk-landskab-2

umbrien-vinmarker-4

Comments

comments

No Comments

Post a Reply