LANDEINFO

Transport

Bil
Motorvejsnettet er glimrende i Frankrig, og man kommer nemt og hurtigt rundt. Dog kan der være kraftige køer i turistsæsonen, som primært ligger fra Juli til og med August. Man skal betale motorvejsafgifter i Frankrig.

Billeje
Det er ofte billigere at reservere biler hjemmefra, da det kan være en del billigere end at leje bilen i Frankrig. Som hovedregel må man leje bil fra man er 21 år, men enkelte firmaer har mere strikse regler. Alle de store biludlejningsfirmaer er repræsenteret i Frankrig, og der er kontorer i alle middelstore byer. For bilfolket er det vigtigt at vide, at det ikke er tilladt at dytte i Paris, medmindre der er tale om en nødsituation.

Bus
De fleste busser kører mellem hovedbyerne i en region, men det er meget forskelligt fra område til område. Information om afgange og destinationer fås bedst på den lokale busholdeplads. Selv de mindste flækker serviceres med mellemrum af en bus, og i langt de fleste byområder kører bybusser.

Metro
Flere byer i Frankrig (Paris selvfølgelig, men også Lyon, Marseille, Toulouse, Lille og Rouen) har metro eller sporvognsnet, og de fleste har også et veludbygget busnet. Disse transportmidler dækker byernes centrum og de nærmeste forstæder. Det er både den billigste, hurtigste og mest praktiske måde at komme rundt på.
I Paris er metroen den hurtigste og mest praktiske måde at komme rundt i byen på. Der er 15 linjer og ca. 300 stationer. Den første metro starter som regel omkring kl. 5.30 og den sidste går ved 24.30-tiden. Der er også RER-tog (Réseau Express Régional), hurtigtog, der kører ud til forstæderne,og der er forbindelser til SNCF-banegårde, hvorfra man let kan komme ud til forstæderne.

Tog
Togene drives af de franske statsbaner SNCF, som tilbyder mange rabat og abonnementsordninger. Bemærk, at når man rejser med et TGV-højhastighedstog, tager det for eksempel kun fire timer at komme fra Marseille i Sydfrankrig til Lille i Nordfrankrig. Derudover bringer Frankrigs togforbindelser hurtigt en rundt i alle ender af landet. Fra Paris til Marseille tager det kun 3 timer med hurtigtoget TGV. TGV-togene kører mellem 120 af de største franske byer med en fart af over 320 kilometer i timen, men det mest almindelige er at tage et af de noget langsommere regionaltog, der kører pålideligt og regelmæssigt.

Fly
Landets internationale flyselskab Air France har en national aflægger, der hedder Air Inter. Der er afgange mellem 31 forskellige lufthavne i landet.
Fra Danmark til Frankrig har bl.a. SAS og Sterling samt flere lavprisselskaber afgange.

Båd eller færge
Der er færgeforbindelser til Korsika fra Nice og Marseille og til de større øer udfor den atlantiske kyst. Desuden er de mere end 9000 kilometer floder tilgængelige for bådsejlads, og der kan lejes alt fra husbåde til kanoer.

Find billige flybilletter til Frankrig på BoligUdland

Find ud af hvilke banker der finansierer bolig i udlandet

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This