RÅD & FINANS

Gode råd

    • Få altid købskontrakten oversat til dansk/engelsk og gennemlæst af en advokat, hvis du handler med en udenlandsk mægler.
    • Tag ud med byggefirmaet og se hvad de tidligere har lavet, for derigennem at få et indtryk af kvaliteten af deres arbejde udvendig og indvendig.
    • Sørg for, at der ved nybyggeri er en klausul i kontrakten om, at handlen kan ophæves, og de forudbetalte penge tilbagebetales, hvis det færdige byggeri ikke lever op til det lovede.
    • Undersøge, ved projektsalg, hvad der indgår i købsprisen, eksempelvis om der er hårde hvidevarer, møbelpakke, m.v. inkluderet.
    • Sørg for at få boligen forsikret.
    • Vær sikker på, at sælger er den retmæssige ejer af ejendommen
    • Vær opmærksom på byggekvaliteten. Specielt ved ældre byggerier er det en god ide at have en byggesagkyndig med ud og gennemgå boligen
    • Undersøg altid ved køb af en tidligere handlet bolig, at der ikke foreligger hæftelser, lån osv. i boligen. Sælger skal have betalt skatter, afgifter m.v. inden overdragelsen.
    • Undersøg planerne for de omkringliggende grunde, herunder hvorvidt de bliver bebygget og i givet fald hvordan de bliver bebygget.
    • Sørg for at sikre dig hjælp til oversættelse af dokumenter m.m., hvis du ikke behersker det lokale sprog.
    • Kræv at få udleveret en liste med en fuldstændig beskrivelse af inventaret i boligen, hvis det af købsaftalen fremgår, at inventaret medfølger.
    • Vær opmærksom på, at der ikke findes noget matrikelnummersystem som i Danmark.
    • Vær opmærksom på, at der sædvanligvis er flere ejendomsmæglere, som har den samme ejendom til salg, og i nogle tilfælde også til forskellige priser. Der er tilfælde hvor italienske boliger vist på engelske og tyske sites har været 20-30 % dyrere end oprindeligt.
    • Mange ejendomme til salg kommer aldrig på markedet, men bliver solgt til naboers bekendte eller lignende.
    • Mægler betales sædvanligvis af begge parter med 3% af købesummen til hver part. Hold øje med, at mægleren ikke tager 3 % el. højest et par procenter mere.
    • Bag titlen ”ejendomsmægler” i Italien ligger ikke nødvendigvis en formel uddannelse eller autorisation. Enhver med interesse for ejendomshandel kan derfor i princippet slå sig ned som ejendomsmægler.
    • En stor del af støvlelandet er jordskælvszone, så sørg for, at huset skal være sikret mod jordskælv. I    forbindelse med køb bør en byggesagkyndig hyres til at gennemgå huset for fejl og mangler.
    • Ved hjælp af en fuldmagt kan alle formaliteter klare, således at det ikke er nødvendigt at rejse til Italien flere gange for at gennemføre handlen. Denne kan du give til din italienske salgsagent, hvis du bruger en sådan eller din advokat.
    • Brug god tid på at finde den rigtige bolig/projekt. Besøg så mange mægleres hjemmesider som muligt og vælg derpå 3 - 5 emner at gå videre med. Se mæglere i Italien her.
    Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail tilinfo@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This