RÅD & FINANS

Boligpriser

De fleste italienere vil bo i byerne, eller ved kysterne, så derfor er priserne på huse på landet og i bjergene væsentlig lavere. Italien er blandt verdens mest eftertragtede feriebolig-markeder. Der er ca. 20 % billigere ved Adriaterhavskysten og den sydlige middelhavskyst i forhold til Sydfrankrig og Costa del Sol. Ved den italienske riviera er huspriserne næsten det samme som I Frankrig. Priserne er steget i løbet af de sidste mange år, og de forventes at stige yderligere. Især ved vandet har der været voldsomme stigninger, mens man stadig kan købe ret billigt i bjergene. Ligesom i Danmark er der dog kæmpeforskel på priserne i forhold til de forskellige regioner i landet. Det er også meget forskelligt hvad de forskellige regioner har at byde på, ligesom der er ekstrem forskel på nord og syd, det gælder kultur, indbyggere som økonomi. Det Nordlige Italien Den nordlige del af Italien har god økonomi, det er der de største virksomheder ligger, og er lokomotiv for den italienske økonomi. Det er ligeledes centrum for mode og kultur. Indbyggerne er mere effektive og systematiske, og mere reserverede end indbyggerne i syd. Nord Italien byder om vinteren bl.a. på fantastiske muligheder for langrend og slalom, da alperne grænser op til Østrig, Frankrig og Schweiz. Om sommeren kan man i selv samme områder foretage fantastisk hiking. I visse egne kan man finde et lille hus eller lejlighed fra 400.000 kr. Har man ønsker om rigtig liebhaveri, og bo side og side med kendisser og jetset-typer kan man kigge mod Como og Garda søen, hvor bl.a. George Cloney og andre har valgt at bosætte sig. Området vidner om en storslået fortid med herskabelig gods og store gårde. Overalt i området falder de store og luksuriøse villaer i øjnene. Her kan man slappe af og nyde tiden på vandet, ved stranden, eller på en af de mange udendørs restauranter. En lejlighed i Como med et soveværelse koster fra ca. 1,7 millioner kr. Har man fokus på gastronomi i topklasse, kultur og strande kan et køb af bolig i regionen Emilia Romagna være en mulighed. Regionen ligger ud til Adriaterhavskysten, hovedbyen er Parma, hvorfra bl.a. klassikere som Parmesan osten og Parma skinken stammer fra. I samme region ligger Modena som både producerer fantastiske olier som Ferrari´er. En lejlighed i denne region starter ved ca. 600.000 Et rigtig smørhul er Ligurien, der også kaldes Den Italienske Riviera, eller blomsterrivieraen på grund af den store blomstereksport. Denne kystregion er en af de smalleste og mindste i Italien og grænser op til Frankrig i vest, hvorfra man har Den Franske Riviera og Nice lige om hjørnet. Regionen byder på idylliske byer, fantastiske sandstrande og klippelandskaber. Samtidig er man tæt på attraktive Piemonte og Toscana, som er naboregioner. En lejlighed her starter ved ca. 700.000. Midt-Italien En absolut klassiker er selvfølgelig Toscana, som byder på fantastiske landskaber, historiske byer, vinmarker, olivenlunde, bjerge, og en smuk kyst. Det er dog også et af Italiens dyreste områder, så man får ikke ret meget for pengene. Kigger man imod den relativ ukendte region Marche øst for Toscana finder man et landskab som byder på stort set det samme, men til priser der er ca. 30 % lavere. Hovedby er havnebyen Ancona, der med sine ca. 100.000 indbyggere ikke er ret stor efter italiensk målestok. Marche har også masser af de små utrolig charmerende byer, bl.a. kan nævnes Urbino, som med bymure, brønde, samt fæstninger og slotte, bygget for mere end 1000 år tilbage ikke lader tilsvarende byer i Toscana noget efter. Et andet oplagt sted at søge efter bolig, hvis man har besluttet sig for at det skal være i midt-Italien, kunne absolut være Umbrien, hvor den gamle og meget smukke universitetsby Perugia er hovedby. Landskabet er utrolig varieret, med masser af grønne områder og mildt klima til bjerge og kastanieskove længere mod øst. Generelt har regionen mange lighedstegn med både Toscana og Mache. Umbrien er ligeledes et overflødighedshorn når det gælder mad og vin. Områder ved Orvieto, Asisi og Todi er meget højt prissat, men leder man længe nok i andre dele af Umbrien kan man sagtens gøre en rigtig god handel. Et sted at starte kunne omkring Spoleto. Regionen Lazio er den sydligste del af det centrale Italien. Landskabet byder på masser af marker, hvor der især dyrkes meget vin, og det er herfra den kendte Frascati kommer. Det er dog ikke helt så grønt og frodigt som Umbrien, Mache og Toscana. Til gengæld opvejer Middelhavskysten med skønne strande og blåt vand, de mange historiske templer, og ikke mindst Rom en del på det. Ønsker man at bo i selve Rom skal man regne ca. 2,5 millioner for en 2 værelseslejlighed afhængig af området. På kysten kan en lille lejlighed erhverves for mellem 800.000 og 1 million. Syd-Italien Syditalien har været taberen både i opgangs- og i nedgangstider. Trods enorm fraflytning allerede fra slutningen af 1800 tallet, har områderne i syd været relativt overbefolkede, med en høj fødselsrate. Forældede landbrugsmetoder gav Syditalien en tilbagestående plads i nationaløkonomien. I dag er områderne stadig præget af meget høj arbejdsløshed og mindre velstand end i nord. Det betyder også at priserne på bolig er en del lavere end længere mod nord. Gode vine og hyggelige byer. Puglia, beliggende på hælen i det sydlige Italien, har en del turister fra det nordlige Italien, hvor af flere har købt feriebolig i området. Området byder på rigtig gode sandstrande, blåt hav, vinmarker, og mange hyggelige byer. Deciderede badebyer er bl.a. Gargano, Vieste og Gallipolo. I regionerne Calabria og Basilicata, kan man gøre et godt køb. Begge regioner er præget af høj arbejdsløshed og indbyggerne blandt de fattigste i Italien. Foreløbig er det få udlændinge der har købt bolig her endnu. I Calabria kunne et bud være byer som Crucoli, Ciro Marina eller Le Castella I provinsen Crotone. I sidstnævnte by kan man erhverve sig en 3-værelses lejlighed i god stand for omkring 550.000. I Soverato i Catanzaro provinsen, kunne det være en ide at kigge på Soverato. En 3-værelses lejlighed i nogenlunde tilstand (65m2) med kig til havet kan fås for 820.000 kr. Øerne Sicilien er den største af de italienske øer efterfulgt af Sardinien. Sicilien byder på alt fra kultur, mad, vin, en fantastisk natur, til en forskellig artet og fantastisk historie. Øen byder på et mildt klima hele året, dog kan der i sommermånederne fra juli til august blive nærmest uudholdeligt varmt. Ligeledes kan den Vest og sydlige del af øen føles overrendt af turister i højsæsonen. Priserne på bolig varierer meget på Sicilien, og de dyreste ejendomme findes i Taormina. Interessante byer at købe bolig kunne være storbyerne Palermo og Catania, som begge er utrolig charmerende og pulserende byer, som begge ligger meget tæt på glimrende strande. Det Sicilianske køkken er meget varieret, og er influeret af alle de lande og erobrere der har haft invaderet øen, bl.a. flere arabiske folkefærd. Derfor indgår Couscous som det naturligste i verden til mange lamme og fiskeretter. Sardinien byder på en meget afslappet atmosfære og et smukt landskab. Øen prydes af mange små, charmerende fiskerlandsbyer, som ligger ud til krystalklart vand. Costa Smeralda hører udenfor denne kategori, da det er her Europas jetset giver den gas. Det er relativt dyrt at købe feriebolig på Sardinien, og man får ikke meget lejlighed i tæt afstand til havet for under 2 millioner. Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail tilinfo@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This